Skip to main content Skip to main navigation

Valg af pensionsleverandør

Valg af pensionsleverandør

10 oktober · 2017

Tag mange parametre med i dine overvejelser, når du vælger pensionsleverandør. Opstil dine kriterier, inden du læser selskabernes tilbud igennem, og find dem frem igen bagefter. Husk, at en pensionsordning også indeholder forsikringer, der skal komme den enkelte til gode, hvis han eller hun bliver syg. 

 

Livet består af mange beslutninger. I de unge år koncentrerer vi os om, hvilken uddannelse vi skal have, hvor vi skal bo, og hvilket job, vi vil byde ind på. Hvis altså man får lov til at vælge, hvilket jo som bekendt afhænger både af evner og en vis portion held.

I erhvervslivet skal vi også træffe mange beslutninger. På de overordnede niveauer gælder det de langsigtede strategier, forretningspartnere og investeringer, men mange andre beslutninger kan have lige så store konsekvenser og være lige så vigtige – selv om de ind imellem bliver truffet i hast og bygger på ganske få kriterier. I mit virke som forsikringsmægler har jeg deltaget ved mange virksomheders beslutninger om valg af pensionsleverandør. Det har været både korte og langvarige beslutningsprocesser, og beslutninger der har involveret enten ganske få eller ganske mange mennesker, og med store økonomiske konsekvenser. 

 

En typisk proces

Der kan være forskel på processen, om du er beslutningstager for en mindre virksomhed eller en koncern med flere 100 eller 1000 ansatte og komplicerede overenskomstforhold. Ofte springer mindre virksomheder nogle led over, men grundlæggende består den af fire forhold:

Nogle virksomheder klarer det hele selv, andre får hjælp til en del eller hele processen af ”sådan nogen som mig”. Vi kan dels aflaste i den ofte ressourcetunge opgave og lige så vigtigt, er vi uvildige og uafhængige og kan dermed opstille kriterier og sammenligne med, hvad lignende virksomheder har opnået. 

Hvad har betydning?

Min erfaring er, at de hårde kriterier får lov til at vægte højst, da det er lettere at sætte to priser op mod hinanden, end helbredserklæringer med forskelligt indhold og 36 siders forsikringsbetingelser. Men forhold som helbredsoplysninger, forsikringsbetingelser og selvbetjeningsmuligheder bør have en betydning. Få eller ingen helbredsoplysninger og en garanti for, at alle medarbejdere kan blive omfattet af en ordning er et must, da det ikke er ansættelsestidspunktet, der skal være afgørende for, hvor god en dækning, den enkelte har. Betingelser og regler for, hvordan og hvornår en forsikring bliver udbetalt, kan være vidt forskellige og have meget alvorlige konsekvenser. Læs især afsnittet med undtagelser igennem. Endelig vil jeg også hejse et flag for muligheden for selvbetjening. I denne digitale verden, er det vigtigt, at pensionsselskabet er tilgængeligt, allerhelst med ”hvad-nu-hvis”-beregninger, men også adgang til ændring af investeringsvalg, begunstigelse og indbetalinger.

 

Der findes systemer og metoder, som kan hjælpe med at måle de ovenstående forholdsvis objektive kriterier, men hvad med alle de subjektive?: Kontaktpersonens imødekommenhed, salgs-og præsentationsmaterialets udseende, enkeltpersoners tidligere kontakt med selskabet (måske i en skadessituation, måske gik det ikke, som personen havde forventet), professionelle relationer, der grænser til det familiære eller sågar tilskud og rabatter, der er for gode til at være sande. 

 

Derfor er det en god idé at beslutte med sig selv, at garanti for at alle omfattes, skal vægte højere end selskabets tilbud om sundhedsforebyggende tiltag, der skal vægte højere end omkostninger, der skal vægte lavere end listen over omfattede diagnoser på kritisk sygdom, eller hvad dine kriterier nu er. Og beslut dig inden, du åbner det første tilbud fra pensionsselskabet, for de første sider tager dig med på den rejse, som selskabet har valgt, og ikke nødvendigvis den rejse, som din virksomhed har brug for. 

 

Vil du høre mere kan du kontakte mig på 

Mobil: 3086 2595

Mail: dorthe.ekmann@soderbergpartners.dk 

Eller finde en af mine kollegaer her

Er du selvstændig? Så pas på forringede vilkår på din pension

18 oktober · 2017

Jeg har i 15 år arbejdet med selvstændige og private personer. Det er for mig simpelthen, det mest interessante at arbejde med. Det er det fordi der både handles ud fra følelser og fra økonomi.

En lønmodtager har ofte både en pension via arbejdet og en privat pension at tage hensyn til. Men som selvstændig ser det anderledes ud. Her har man både skatteforhold og økonomi som privat person og som selvstændig at forholde sig til. Og når det handler om pension er spørgsmålet ofte, om pengene skal blive i firmaet, eller om skal de ind på en pensionsopsparing – men hvad skal man være opmærksom på?

Selvstændige er et folkefærd der kan og vil selv. De vil have ret til at disponere over egne penge uanset hvor de er placeret. Pengene skal kunne aktiveres, hvis man får en forretningsidé, eller hvis man i firmaet vælger at bruge penge på at betale gæld eller noget andet i en periode. Det er det, entreprenante folk gør og kan, og derfor har de et behov for, at pensionsordningen er designet til dette formål.

 

Den selvstændiges ønsker vs. pensionsselskabernes vilkår

Ligesom den selvstændige ser en værdi i gode stabile kunder, som giver en løbende fast omsætning, så ønsker pensionsselskaberne også stabile kunder, der betaler høje faste indbetalinger til pensionen – og her passer den selvstændiges ønsker ikke altid ind.

Det ses tydeligt, når man køber forsikringer ved tab af erhvervsevne og livsforsikringer.  For at få lov at købe disse, forlanger pensionsselskabet ofte også en høj fast minimums indbetaling til pension. Sætter man som kunde indbetaling ned, så nedsættes forsikringerne også straks, og det økonomiske sikkerhedsnet skrider. Ønsker man efterfølgende at sætte indbetalingen op igen, kan forsikringerne også sættes op igen.
Du skal nu aflevere nye helbredsoplysninger. Det betyder at selskabet, nu kan vælge IKKE at forsikre hele dig igen. Har du i perioden haft en ny skade f.eks. i et knæ, kan selskabet vælge at knæet IKKE er forsikret på den del du forhøjer. Den andel anses nemlig som en helt ny forsikring. Konsekvensen er at, du nu har et økonomisk sikkerhedsnet med huller i.

Dog tilbyder nogle selskaber ”henstand” - altså at forsikringerne midlertidigt betales af det opsparede depot.  Desværre sker dette ikke ret tit i praksis.

En anden konflikt opstår ofte, hvis man ønsker at flytte nogle af de opsparede penge til et andet selskab.
Hvis der på policen er igangværende forsikringsdækninger, er det ikke ret mange selskaber der tillader, at pengene flyttes. De har naturligvis udregnet deres forretning og priser på forsikringerne ud fra, at man lader pengene stå. Det er logisk nok, men det ændrer jo ikke ved, at det opleves som en tvangsbinding.

Hvad skal du gøre?

Er du selvstændig skal du naturligvis være opmærksom på ovenstående, og du skal være ekstra opmærksom på at, om din pension besidder den fleksibilitet, der passer til dig og din virksomhed. Det kan lade sig gøre at opnå fleksibilitet, men det kræver, at du vælger en pensionsmægler, der forstå dine behov og kan forhandle med selskaberne, så du er sikret de bedste vilkår og største fleksibilitet.

Udbyttet er, at du altid har et aktivt økonomisk fundament, samtidigt med, at du har friheden til at ændre i pensionen, nedsætte eller stoppe med at indbetale. 

Lad os teste din pension eller skabe en ny for dig.

Vil du høre mere kan du kontakte mig på 

Mobil: 5137 0408

Mailkim.trebbien@soderbergpartners.dk

Eller finde en af mine kollegaer her

Sparer du rigtigt op til din alderdom?

19 september · 2017

Det er yderst vigtigt at spare op til alderdommen på den rigtige måde. Det handler om at sikre sig adgang til formuen, mens du kan omsætte den. Sagt med andre ord, køb de røde bøffer, mens du kan tygge dem. Men hvordan gør man det bedst?

Økonomisk fleksibilitet er nøgleordet og for at opnå dette, skal du fordele din opsparing på flere måder. Den største fleksibilitet opnår du ved at have en pensionsordning i kombination med en fri formue, som du selv kan vælge hvor og hvornår, du vil forbruge. 

Den perfekte løsning

En kombination af at have en formue, som du kan hæve som et engangsbeløb sammen med en løbende tidsbegrænset pension samt en livsvarig pension er, efter mine klare overbevisning, det mest optimale. Her sikrer du dig adgang til formuen, når du skal bruge den og har samtidig en økonomisk buffer, du kan regulere på. Derudover er du sikret en livslang indtægt, som kan dække dit indtægtsbehov livet igennem. Forbruget falder for de fleste med alderen, så du skal sikre, at du kan få glæde af en højere pensionsindtægt de 10-15 første år af dit pensionistliv kombineret med en livslang pension. 

Opsparing i mursten – er det en god idé

Den store fordel ved at anvende en traditionel pensionsopsparing er, at det afkast du, opnår på denne opsparingstype kun beskattes med en pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %. Sparer du tilsvarende op på en almindelig konto eller depot i banken, skal du som minimum betale 27 % i afkastskat.

Mange danskere er opsat på at få betalt deres gæld ud af huset, inden de skal gå på pension. Dette er ikke nødvendigvis den mest optimale pensionsopsparing. Flere oplever nemlig i dag, at det er blevet mere vanskeligt at blive godkendt af realkreditinstituttet til at få et såkaldt ”nedsparingslån” i boligens friværdi. I mange tilfælde kan det betyde, at huset skal sælges for at få frigjort opsparingen i boligen, hvilket langt fra alle boligejere er begejstret for. Derfor skal du tænke på, at din opsparing skal placeres et sted, hvor du selv kan komme til pengene uden at være afhængig af en bank eller kreditinstitut.

 

"Køb de røde bøffer, mens du kan tygge dem. Men hvordan gør man det?"
Anders Valdemar Juhl

Har du valgt det rigtige opsparingsprodukt?

Hvis du allerede har været fornuftig og har en traditionel pensionsopsparing, har valget af pensionsprodukt stor betydning for din økonomi.

 

Er din indtægt under 479.600 kr. (2017):

Hvis du ikke betaler topskat, vil det være en fordel for dig først at spare op på en aldersopsparing, som sikrer at din opsparing ikke bliver modregnet i de offentlige ydelser. Dernæst vil det være en fordel at supplere med en ratepension og eventuelt en livsvarig livrente. Du har ikke fradrag for indbetaling på en aldersopsparing, til gengæld er engangsudbetalingen skattefri. Du har glæde af en lav pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %, som ligeledes gælder de andre pensionsprodukter. Du kan max indbetale 29.600 kr. om året på en aldersopsparing (2017).

 

Er din indtægt over 479.600 kr. (2017):

Betaler du topskat kan du med fordel betale ind på en ratepension og udskyde topskatten til en bundskat, når du skal hæve din pension. Det giver en skattegevinst på ca. 56 % til en bundskat på ca. 36,5 % såfremt din årlige pensionsindtægt kan holde sig under topskattegrænsen på dette tidspunkt.

Ønsker du en kombination af livslang pension, vil det være et godt supplement med en livsvarig livrente, som udbetales så længe, du lever. Ønsker du at sikre dine nærmeste, inden du er startet med at hæve livrenten, kan du tilkøbe en garanti, som samtidig vil reducere størrelsen af livrenten.

 

De 4 oversete barrierer for at være hjælpsom

29 august · 2017

Denne blogs formål er at give dig stof til eftertanke, til hvad der direkte eller indirekte kan virke som en barriere for dig personligt, dit team eller sågar virksomhed, for at agere hjælpsomt. Jeg vil præsentere 4 barrierer som holder os fra at være ”hjælpsomme” samt supplere med mulige løsningsforslag. Forhåbentlig kan denne blog give dig en anden og måske mere praktisk tilgang til det at være hjælpsom. I Söderberg & Partners arbejder vi meget med hjælpsomhed, da det er en af kerneværdierne for os. I den forbindelse har vi gavn af at arbejde med nedenstående barrierer og løsninger og deler gerne ud af erfaringerne.

Hvorfor være hjælpsom? 

At være hjælpsom på en arbejdsplads har mange fordele heriblandt en forhåbentlig øget kvalitet, der også kan spare dig og dine kollegaer for værdifuld tid og mange fejl, fejl som måske allerede er begået af ens kollegaer. Hjælpsomhed kan også være katalysator for krydssalg og innovation, samt give alle beslutningstagere et større og bredere beslutningsgrundlag.

Langt de fleste af os må imidlertid erkende, at det at være hjælpsom ikke er helt så nemt, som det lyder. Dette er ikke uden grund, og skylden ligger ikke altid hos os selv. Udgangspunkt for al hjælpsomhed er, at der skal være en afsender af hjælp og en modtager af hjælp. Vi ved alle, hvor svært det er at hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes. Altså kan hjælpsomhed kun være til stede, når der ingen barrierer er for hverken afsender eller modtager af hjælp. Dette er imidlertid ud fra min erfaring et lidt overset faktum, og jeg vil derfor præsentere fire barrierer, som kan forhindre at hjælpsomheden trives. Disse barrierer gør sig så vidt også gældende i det private, dog kan løsningsforslagene givet i denne blog ikke umiddelbart overføres til ens privatliv. 

 

"Alternativt kan modtager af hjælp også blive offer for ”min situation er unik”, hvor modtager ser sin problemstilling, forhold eller kultur som værende så unik, at man antager, at man er alene med dette problem og derfor også er bedst egnet til at løse problemet selv."
Anders Prasse

1: Uvillighed til at søge hjælp

I mange organisationer findes en kultur, hvor belønningssystemer fokuserer på individuel opnåelse og heroiske bedrifter. Modtager ser det derfor som et nederlag at søge eller modtage hjælp.  Alternativt kan modtager af hjælp også blive offer for ”min situation er unik”, hvor modtager ser sin problemstilling, forhold eller kultur som værende så unik, at man antager, at man er alene med dette problem og derfor også er bedst  egnet til at løse problemet selv. Personligt ser jeg oftest dette problem ved vidensdeling på tværs af grænser og forretningsområder.

Løsningen?

En løsning kan være et belønningssystem internt i organisationen, som tager højde for, at der skal være plads til at søge hjælp. Her er det vigtigt at bemærke, at belønninger ikke altid behøver at være monetære.

Ydermere vil en værdibaseret tilgang til rekruttering også kunne løse denne barriere, hvis man aktivt søger kollegaer, der har en naturlig tilbøjelighed og selvtillid til at søge hjælp, når det er påkrævet. Et eksempel på et interviewspørgsmål i en rekrutteringsproces kunne være at spørge ansøgeren: ”hvilke udfordringer havde du i dit tidligere job, der forhindrede dig i at udføre dit arbejde tilfredsstillende, og hvordan overkom du disse?”  Med dette spørgsmål søger man ikke det heroiske og individuelle svar, men i stedet en kandidat, som tør vise, at vedkommende ikke er bange for at søge hjælp.

2: Uvillighed til at hjælpe

Denne barriere handler ofte om ”tilbageholdelse af ekspertise”. I en konkurrencepræget organisation eller team, kan der være en naturlig tilbøjelighed til at tilbageholde erfaringer eller viden. Dette problem er blevet større i løbet af det sidste årti ved den fortsatte fokus på performancebaseret management. En anden situation hvor dette problem kan opstå, er når kollegaer føler sig presset til at performe, så de ikke føler, de kan finde tid til at hjælpe andre kollegaer.

Løsningen?

I Söderberg & Partners har vi valgt en værdibaseret tilgang til problemstillingen, hvor der er fokus på både at give og modtage hjælp, samt fokus på den samlede fordel, vi opnår ved, at vi alle står stærkere. Alternativt kan man organisatorisk tracke og belønne dem, der er hjælpsomme over for kollegaer. I praksis kan det betyde, at man interviewer kollegaer om deres oplevelser med hjælpsomhed blandt kollegaer, således at de hjælpsomme kollegaer belønnes. 

 

3: Hvem kan hjælpe?

Selv når der er en vilje for både at søge og tilbyde hjælp, så opstår der en barriere, når modtager ikke ved hvem, der skal rettes henvendelse til -  altså en ”nål i en høstak” problem. I mange tilfælde medfører det, at omkostningerne ved at søge hjælp overstiger dem, som er forbundet med selv at løse problemet. Problemet bliver herved også en forhindring for samarbejdet, da sådanne interaktioner ofte også er grobund for tillid og partnerskaber. Dette er specielt et problem i service branchen eller konsulent branchen, hvor eksperter og knowhow er i høj kurs.

Løsningen?

Databaser og intranet kan være behjælpelig med at finde de rette personer med de rette kompetencer. Mange konsulentbureauer sørger eksempelvis for at ”sterilisere” deres arbejde og uploade det til databaser, således andre kan tage ved lære. Databaser og intranet fungerer imidlertid oftest kun som opslagsværk og forbinder derved ikke kollegaer, og netop derfor vil jeg gerne argumentere for vigtigheden af at pleje ”connectors”. Connectors er typisk seniormedlemmer af organisationen eller medlemmer, der har været rundt i flere afdelinger i organisationen. Disse connectors kan nemlig fungere som brobyggere imellem søgere og hjælpere. Dette kræver dog en indsats fra management, da connectors skal kultiveres og belønnes ved succesfuld brobyggelse. Brobygninger kan selvfølgelig også foregå eksternt, hvis de forskellige connectors har et stort nok netværk til at understøtte det. 

4: Indforstået viden

Indforstået viden gør sig specielt gældende ved viden, der er svær at italesætte eller forklare. Dette kan være baggrundsviden, kultur eller lignende.  Det kan derved være problematisk at forklare sit udgangspunkt for både problem – eller løsningshaver. Dette er specielt tydeligt ved projekter på tværs af afdelinger, f.eks. når kreative og tekniske professionelle samarbejder. Problemet kan imidlertid også opstå ved forskellige kulturer eller tilgange til arbejde på en arbejdsplads. Dette problem fører ofte til misforståelser eller konflikter, der kan besværliggøre en mulig løsning eller samarbejde.

Løsningen?

Der er ingen ”quick-win” på dette problem, men en stærk organisationskultur delt af alle i organisationen kan være med til at løsne eller fjerne denne barriere. Ydermere så kan det anbefales at udvikle stærke professionelle bånd, fordi det derved gør det nemmere at dele viden og sikre, at der er færre misforståelser, samt at begge parter kan opfange diskrete hints eller indirekte tale, der kan være afgørende for problemløsningen eller projektet succes. De professionelle bånd skal imidlertid plejes med fordel både inden og efter en mulig problemløsnings fase. Når de professionelle bånd plejes, kan der over tid også opstå nye conectors.

 

Denne blog har ikke haft til formål at overtale dig til at blive mere hjælpsom eller at kritisere performance management. Jeg har heller ikke taget højde for de ressourcer, der skulle allokeres ved de forskellige løsningsforslag, det må derved være op til den enkelte og se på rentabiliteten. Jeg har i stedet forsøgt at belyse hvad jeg anser som værende nogle glemte aspekter af det at være hjælpsom, og hvorledes organisationen kan hjælpe med at facilitere hjælpsomhed. Når vi i Söderberg & Partners har hjælpsomhed som en intern værdi, da er det heller ikke kun fordi vi vil have vores kollegaer hjælper hinanden, men også at vi er og søger kollegaer der tør spørge om hjælp. Jeg har belyst, hvad jeg mener, er et glemt aspekt af hjælpsomhed, nemlig at der i enhver situation skal være en hjælper og en modtager. Dette er en vigtig detalje, da vi ofte har en tendens til at kritisere den ”mulige hjælper” for ikke at hjælpe, men overse om hvorvidt modtager er modtagelig. 

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Er du allerede kunde?

Er du virksomhed eller privatperson?

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Er du allerede kunde?

Er du virksomhed eller privatperson?

Kontakt os