Bilforsikring

Som en virksomhed, der bruger køretøjer i jeres daglige drift, er det vigtigt at sikre, at I er godt beskyttet mod skader, tyveri og ansvarssituationer. En bilforsikring erhverv er specielt designet til at imødekomme jeres specifikke behov og sikre, at I kan fortsætte jeres forretning uden unødvendige bekymringer.

Hvad er en bilforsikring erhverv?

En bilforsikring erhverv er en forsikring, der dækker virksomhedens køretøjer mod skader, tyveri og ansvar i forbindelse med kørsel. Denne forsikring er specielt designet til virksomheder, der bruger køretøjer i deres daglige drift, og den sikrer, at virksomheden er beskyttet mod uforudsete hændelser og økonomiske tab i forbindelse med færdselsuheld og andre typer autoskader. Det er derfor afgørende for enhver virksomhed, der ejer eller bruger firmabiler, at have en omfattende bilforsikring erhverv.

Hvad dækker en bilforsikring ervherv?

Bilforsikring erhverv kombinerer den lovpligtige motoransvarsforsikring og kaskoforsikring for firmabiler. Motoransvarsforsikringen dækker det objektive ansvar, der kan opstå ved brug af motorkøretøjer. Den er påkrævet for indregistrerede motorkøretøjer. Kaskoforsikringen dækker skader på selve bilen og er en “all-risks” forsikring, der dækker alle skader undtagen dem, der er specifikt undtaget i betingelserne.

Der er visse skader, der normalt ikke er dækket af kaskoforsikringen. Disse omfatter:

  • Skader, der ikke er pludselige og uforudsete, såsom rust og almindelig slitage på bilen.
  • Kosmetiske skader, der ikke påvirker bilens funktion eller sikkerhed.
  • Skader, der udelukkende påvirker bilens mekaniske og elektroniske dele, f.eks. fejl i motor eller elektronisk udstyr.
  • Skader, der opstår, mens bilen er under behandling eller bearbejdning, f.eks. under reparation eller ombygning.

Hvis der er behov for yderligere dækning til at beskytte mod specifikke typer skader, kan det være nødvendigt at overveje tillægsdækninger eller policer. En forsikringsrådgiver kan hjælpe med at identificere de mest passende forsikringsløsninger baseret på virksomhedens behov og bilflådens karakteristika.

Eksempel på brug af en bilforsikring erhverv

Murermester Andersen er på vej hjem i sin bil efter fyraften, da gearkassen pludselig svigter. Uheldigvis mister Andersen kontrollen over bilen og kommer for langt over i den højre side af vejen, hvor han påkører en parkeret bil.

Motoransvarsforsikringen træder i kraft og dækker skaden på den parkerede bil, da Andersen er objektivt ansvarlig i henhold til færdselsloven. Kaskoforsikringen dækker skaden på Andersens egen bil, dog med en selvrisiko, der skal betales.

Det skal bemærkes, at skaden på gearkassen ikke er dækket, da den ikke skyldes en ekstern påvirkning, men er opstået internt i de mekaniske dele.

Dette eksempel illustrerer vigtigheden af en bilforsikring erhverv, da den hjælper med at dække skader på både tredjeparts køretøjer og virksomhedens egne biler i tilfælde af uheld. En passende forsikringsdækning kan beskytte mod økonomiske tab og sikre, at virksomheden fortsat kan fungere effektivt.

Få uvildig forsikringsrådgivning hos Söderberg & Partners

Det kan være svært at forudse, hvornår og i hvilket omfang skaden rammer. Derfor er det vigtigt, at I har en erfaren forsikringsmægler ved jeres side, som tager højde for de risici og scenarier indenfor erhvervsforsikringer, som I måske ikke selv har overvejet. 

Hos Söderberg & Partners har vores forsikringsmæglere de uddannelsesmæssige kompetencer og erfaring til at rådgive jeres virksomhed – uanset om I er 2 eller mere end 1.000 ansatte.

Det er vigtigt for os, at I som virksomhed føler jer trygge ved, at I er forsikret korrekt. Det giver jer mulighed for at fokusere på netop dét, som I er bedst til – at drive jeres virksomhed.

På baggrund af vores faglige viden bliver vi ofte brugt som sparringspartner ved eksempelvis udvidelser af forretningsområder, i forhold til hvilken betydning dette kan få for jeres virksomhed. Hvis vi ser mønstre i skader og skadestyper, assisterer vi jer med henblik på forebyggelse af nuværende eller fremtidige skader, så jeres virksomhed er sikret bedst muligt. Vi sørger for det administrative og klæder jer på til at træffe de rigtige beslutninger om jeres risikostyring og forsikringsdækning.

Vi får ofte disse spørgsmål

Kontakt

Bliv ringet op af en erfaren rådgiver - helt uforpligtende!