Cyberkriminalitet
Cyberkriminalitet er i dag en af de største trusler mod danske virksomheder. Antallet af cyberangreb er de seneste år steget kraftigt, og angrebene bliver stadig mere avancerede med risiko for omfattende konsekvenser – både i forhold til økonomi og virksomhedens omdømme. Det er et omfattende område, og der er meget, I bør vide for at kunne sikre jeres virksomhed bedst muligt. Vi har derfor samlet diverse informationer, så I kan blive klogere på, hvad cyberkriminalitet er, hvordan I kan forebygge cyberangreb, vigtigheden af en cyberforsikring, og hvad I skal gøre, hvis virksomheden er blevet ramt. Vi har også lavet beskrivelser af de forskellige typer af cyberkriminalitet, som du kan dykke ned i.

Hvad er cyberkriminalitet?
Cyberkriminalitet dækker over digitale kriminelle handlinger som hacking, virus, malware, ransomware, DDOS-angreb, datatyveri, phishing (eksempelvis BEC) og social engineering, hvor målet som regel er økonomisk gevinst eller at forstyrre virksomhedens drift.
Hvor cyberforsikring tidligere blev anset for at være mest relevant for store virksomheder, bliver små og mellemstore virksomheder i stigende grad også ramte – ofte fordi deres sikkerhedsniveau er lavere, hvilket gør dem til nemmere mål for et cyberangreb. Det er derfor vigtigt for alle virksomheder, uanset størrelse og branche, at være bevidste om risikoen og sikre sig bedst muligt i forhold til forebyggelse og forsikring.
Hvordan forebygger man cyberangreb?
Man kan ikke sikre sig fuldstændig mod cyberangreb, men man kan lave nogle tiltag for at forebygge cyberkriminalitet og minimere risikoen for at blive ramt - det kan være tekniske løsninger, klare procedurer for at håndtere cyberangreb og træning af medarbejderne til at være opmærksomme. Og så er det vigtigt at sørge for, at virksomheden har en cyberforsikring med de nødvendige dækninger, hvis uheldet skulle være ude.
Er en cyberforsikring nødvendig?
En cyberforsikring kan være afgørende for virksomhedens fortsatte eksistens, hvis den rammes af et cyberangreb. Forsikringen dækker typisk direkte økonomiske tab og omkostninger i forbindelse med fx ransomware eller krav fra tredjepart, den hjælper virksomheden tilbage i drift hurtigst muligt og stiller konsulenter til rådighed i forhold til teknisk og juridisk bistand og krisehåndtering, så virksomheden ikke står alene midt i krisen.
Hvad gør man, hvis skaden er sket?
Er jeres virksomhed blevet ramt af et cyberangreb, er det vigtigt at reagere hurtigt. Her vil det være en stor fordel, hvis I allerede har taget forebyggende initiativer som fx cyberforsikring og en plan for håndtering af et potentielt angreb. På denne måde har I mulighed for at minimere konsekvenserne og komme bedre ud af krisen.
Vi får ofte disse spørgsmål
Cyberkriminalitet dækker over digitale kriminelle handlinger som fx hacking, phishing, ransomware-angreb eller social engineering.
Alle kan blive ramt af cyberkriminalitet – det gælder både private, virksomheder og offentlige instanser.
Ingen kan sikre sig 100% mod cyberangreb, men man kan lave forebyggende tiltag mod cyberangreb som løbende opdatering af it-systemer, stærke adgangskoder, træne medarbejderne i it-sikkerhed og have en plan for håndtering af et eventuelt angreb. Og så kan en cyberforsikring være afgørende for virksomhedens fortsatte eksistens, hvis uheldet skulle ramme.
En cyberforsikring dækker økonomiske tab og omkostninger i forbindelse med cyberangreb. Herudover har man typisk også mulighed for juridisk bistand, PR-håndtering og hjælp til genoprettelse af driften.
Som regel ikke. Cyberrisici er ofte undtaget fra de gængse typer af erhvervsforsikringer, så det vil som regel være nødvendigt med en særskilt cyberforsikring.
Vi tilbyder rådgivning om risikostyring og formidler skræddersyede cyberforsikringer i samarbejde med førende forsikringsselskaber. Vi hjælper jer med at forstå jeres risikoprofil og finde den rigtige dækning.
Kontakt straks jeres it-ansvarlige eller it-leverandør, hvis I bliver ramt af et cyberangreb, og følg jeres plan for håndtering af cyberangreb. Anmeld hændelsen til jeres forsikringsselskab og eventuelt politiet. Hvis I er kunde hos Söderberg & Partners, skal I også huske at anmelde hændelsen til jeres forsikringsmægler.